Vital vrede

Der ligger et baseballbat under min sofa. Jeg indrømmer det blankt og vedkender mig banaliteten; Det ligger der i tilfælde af, at jeg skulle gå hen og blive afsindig vred. Og da jeg værner om min mormors fine kaffestel, og de mennesker jeg holder af, foretrækker jeg at hive et baseballbat frem, og svinge det ned i en meget stor pude, i stedet for at udgyde spydige bemærkninger og potteskår i køkkenet.

Nogen gange er jeg nødsaget til, at svinge battet rigtig mange gange. Jeg er nemlig kun et lille dyr. Ligesom dig. Når vi mærker vrede i vores system, er det reptilhjernen, også kaldet lillehjernen, der har taget over. Og det er helt okey!  Det er den del af vores hjerne hvor vores impulser stammer fra. Her fortæller impulserne os, at der er noget galt. Derfor er det også vigtigt at reagere. For hvis vi ikke tager ansvar, og det fulde ejerskab over vores vrede, kan vi nemlig komme til at såre nogen, eller sidde fast i en situation, der ikke er hensigtsmæssig for os.

Det er først når vi begynder at tage vores vrede alvorligt (Og her snakker jeg om at anerkende den, ikke blot erkende at den er der), at vi kan slippe den og finde ind til den bagved liggende problemstilling.

Tag ikke fejl. Vrede bærer en vitalitet og libido med sig. Det er den der står op for dig, når du ligger ned. Det er den der fortæller dig, at der er noget som ikke er, som det skal være. Det er den, der får dig til at stoppe op, og sige til og fra. Det handler om at tage sig selv alvorlig.

Tør du?