Undgå at kærligheden falmer.

Jeg har sendt 10 gode tips til, hvordan man undgår at kærligheden falmer, ud sammen med Femina i denne uge. Imens jeg forener mig med overskriften “Pimp Dit Parforhold”, vil jeg forære dig en af dem her, kvit og frit:

LAV ET VISIONBOARD.

Med en klar målsætning for dit kærlighedsliv, er der større chance for at få et passioneret parforhold. Skriv dine ønsker og visioner ned. Hvordan skal dit parforhold se ud om 5 år? Har I fået flere kys og kærtegn ind i hverdagen? Har I gang i et stort fælles projekt, eller sidder I og drikker kølig hvidvin udenfor jeres nye sommerhus i Syditalien?

Og hvad kan du, allerede i dag, gøre som bringer dig tættere på målet?

Ønsker dig en god rejse. Nu vil jeg gå ud, og sætte tænderne i sidste års målsætning!