Lystslukker #1

Jeg ligger i overhalingsbanen for tiden. Jeg arbejder på 2 nye tiltag, som jeg glæder mig rigtig meget til at kunne præsentere dig for. Lige nu er jeg i gang med forberedelserne, og har deadline den 1. december, hvilket bevirker, at jeg er inde i en tid, hvor jeg har meget travlt, og skal derfor være opmærksom på, at implementere små berigende åndehuller i mit dagsprogram. Hvis jeg ikke gør det, går jeg hen og bliver stresset. Det vil jeg gerne undgå. Stress indtager nemlig 1. pladsen som lystslukker.

Når vi bliver stresset udskiller hjernen hormonet adrenalin. Dette hormon har til formål at fortælle vores system at vi skal være på vagt, og sætter os samtidig i stand til, at reagere hurtigt, hvis det skulle blive nødvendigt. Adrenalin er et signalstof, der giver os besked, hvis der er fare på færde. Når vi er stresset, er vi i alarmberedskab, og på samme måde som vi ser det hos dyrene, aktiverer adrenalinen vores forsvar – og angrebsmekanismer. Det er altafgørende, når det drejer sig om at overleve på slagmarken og meget uhensigtsmæssigt når det gælder om at sikre artens overlevelse. Stress giver dit system 2 valgmuligheder; Du kan enten flygte eller angribe. Ingen af delene fremmer hede omfavnelser og kærlige kys.

Jeg foretrækker at have travlt, ikke for travlt.